14 dages fuld returret
med mulighed for ombytning
Fri fragt
Ved køb for mere end DKK 600,-
Tjen penge
Få folk til at bruge DIN rabatkode


Nedenstående handels- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra dopeantilope.dk. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Dope Antilope.

Forsendelsesomkostninger
Fragten er bestemt af Dopeantilope.dk. Den er sat til 45 kr. som uforsikret A-post, hvilket vil sige at du har mulighed for at modtage din vare én hverdag efter den er sendt. Vi sørger for, at din vare bliver sendt forsvarligt. Vi har også valgt at have en funktion der hedder ”afhentning efter personlig aftale”. Denne mulighed skal du kun vælge såfremt du har tænkt dig at hente den selv, EFTER indgået aftale med Dope Antilope. Skal sidstnævnte ske, er adressen:

Bangsbo Plads 55
2720 Vanløse

Betalingsmetode
Her på hjemmesiden kan man kun betale via Paypal, der er en yderst sikker og nem løsning at gennemføre sin betaling på. Man behøver ikke en Paypal-konto for at betale; man skal blot bruge sine kortoplysninger, ligesom når man handler online andre steder. Vi får altså ikke adgang til dine kort oplysninger.

Ved betaling og efter betaling 
Når du har tænkt dig at købe en vare på dopeantilope.dk skal du først angive leveringsadressen, som din vare vil blive sendt til. Dette gøres ved at registrere navn, adresse mm. Herefter skal du trykke ”gå til betaling”, hvorefter du kommer ind på Paypal og skal betale. Prisen vil stå ude til venstre i en boks; det eneste du skal gøre er enten at logge ind på din Paypal-konto, eller at indtaste dit kortnummer (+ udløbs-dato) og betale. Når du har købt en vare på vores hjemmeside vil der blive sendt en ordre-bekræftelse til den e-mail du har indtastet, som bekræftelse på din betaling til os. Vi opfordrer dig til at gemme denne mail med henblik på eventuelle senere komplikationer. Efterfølgende pakker vi din vare og sender den afsted til dig således at du vil have mulighed for at modtage den én hverdag efter afsendelsesdato.

Transport og leveringstid 
Alle varer bestilt her på dopeantilope.dk sendes med Post Danmark med mindre andet aftales. Vi stræber efter at sende din vare senest 2 hverdage efter modtaget ordre. Køber vil typisk modtage varen på sin adresse senest 3-5 hverdage efter modtaget betaling. Denne leveringstid er kun vejledende og kan afvige. Vi tager forbehold for al forsinkelse der måtte have noget med Post Danmark at gøre.

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Dopeantilope.dk, skal påberåbes inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom du opdager en fejl eller mangel, skal du rette henvendelse til Dopeantilope.dk. Dette kan gøres via mail: kundeservice@dopeantilope.dk
Ved køb af varer hos dopeantilope.dk har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage (såfremt du returnerer varen), eller få afslag i prisen. Bemærk, at din reklamationsret afhænger af den konkrete situation. Visse undtagelser, såsom hvis ombytning er umulig, eller hvis det vil medføre uforholdsmæssig store omkostninger for dopeantilope.dk, kan forekomme. Igen er det op til den konkrete situation.

Fortrydelsesret
Dopeantilope.dk giver dig som kunde 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varen. Fortryder du købet, skal vi altså underrettes herom senest 14 dage efter modtagelse af varen. Det er din pligt at returnere varen i samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette gælder også for emballage og evt. infoskilte der er på varen. Du skal som kunde hos dopeantilope.dk selv betale for de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet, eller ved at returnere varen på den butiksadresse hvorfra du har købt varen. Skal sidstnævnte ske, er adressen:

Dope Antilope
Bangsbo Plads 55
2720 Vanløse

Risikoen for din vare
Risikoen for varer overgår til køber når fortrydelsesretten efter 14 dage fra modtagelsen er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans/hendes side.
Vi anbefaler at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader anbefales returneret i original emballage.

Forbehold
Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte varer samt leveringssvigt.

Stickers/klistermærker
Dopeantilope.dk advarer kunder og andre der er i besiddelse af Dopeantilope stickers/klikstermærker imod, at sætte dem op på ulovlig vis. Vi fralægger os alt ansvar for, hvor, hvordan og hvorfor kunder og andre måtte have sat stickers/klistermærker op.


Vi håber selvfølgelig, at du får/har haft glæde ved at handle med os.